La Santa Muerte er den vigtigste folkelige kult i Mexico i det sidste halve århundrede. ”De glemtes skytsengel” beskytter de marginaliserede og skeler ikke til social klasse, når de beder om mirakler: sundhed, jobs, sikkerhed, uddannelse og velfærd. Rettigheder, som staten burde give til alle mexicanere.
En kult er født
Tepito– berygtet slumkvarter og marked – i Mexico City, verdens største by. Ude foran døren til sit hjem har Enriqueta Romero, en midaldrende kvinde med lakerede negle og optegnede bryn, lavet et alter til La Santa Muerte, der er gået viralt i hele Mexico by.
Hver dag den første i måneden valfarter pilgrimme i tusindvis til fællesbøn i Tepito. I en vitrine, oplyst af neon, ler dødens helgen til sine hengivne. ”La Flaquita” – den lille tynde på dansk – skulle efter sigende være glad for tequila, chokolade og marihuana. De er kommet, fordi hun kan tale deres sag med den højeste – altså Gud. Nu godt 17 år senere besøges Enriquetas alter af omkring 25.000 mennesker om måneden. Det anslås, at der er mere end 1500 altre i Mexicos gader og i helt almindelige, hengivne menneskers hjem.
Symbolet på et samfund i krise
”Kultens udbredelse er et udtryk for et samfund i krise, for den eskalerende vold, korruption og ulighed, der præger det mexicanske samfund og dets offentlige institutioner i dag,” siger Dr. Katia Perdigón, mexicansk social antropolog, ekspert og forsker i La Santa Muerte.
1995 er et vigtigt år for at forstå kultens tiltrækningskraft, hævder Perdigón. Mexico indgik frihandelsaftalen med USA og Canada, den såkaldte NAFTA-aftale, der slap de frie markedskræfter løs og sendte chokbølger gennem Mexicos økonomi. Mere end 17 millioner mexicanske familier fik over natten halveret deres økonomiske købekraft. Mange mistede deres job, deres opsparing og måtte fra da af håbe på mirakler andetsteds fra. “Hengivenheden spreder sig til husmoderen, taxachaufføren, selv til kendte politikere, fagforeningsledere og skuespillere,” ifølge den mexicanske forfatter José Gil Olmos, der har skrevet bogen ”La Santa Muerte”- De Glemtes Jomfru”.
Millioner af tilbedere
”Tilbedelsen af La Santa Muerte er verdens hurtigst voksende religiøse kult” ifølge religionsforsker, Andrew Chestnut, der har udgivet bogen ”Devoted to Death”. Ifølge uofficielle tal har dødskulten mellem 10 og 12 millioner tilbedere i Mexico, USA og Mellemamerika. Vatikanet har fordømt La Santa Muerte som ”en plakatpige for narko-satanisk spiritualitet”.
Døden har fået en kontroversiel pinup pige, som giver millioner af fattige mexicanere håb om et bedre liv. La Santa Muerte, er en mexicansk helgen, der repræsenterer døden. Hun” er et skraldgrinende skelet i kappe med kælenavne, som ”den lille hvide pige” og ”den lille tynde”. Forgudet som en filmstjerne i egne i film, bøger, sange og merchandise.
En ven(inde) i nøden?
”Mexicaneren inviterer La Santa Muerte hjem i stuen som en del af familien, fordi hun begår fejl. Helt ligesom os mennesker. Og hun er ligesom os både god og ond”.
”Dødens gudinde er blevet en ven i nøden for dem, som lever på kanten i Mexico”, forklarer Regnar Kristensen, Ph.d. og dansk antropolog, der har studeret La Santa Muerte og døden i Mexico i to årtier. Hans anslår, at kultens reelle følge udgør ca. én million i dag. Ifølge eget udsagn er han den eneste i verden, der har forsøgt at lave statistik over dødskultens omfang. Gennem sin forskning de seneste 12 år er han blevet overbevist om: ”at denne noget besynderlige helgen om nogen er en familiær ven, der står last og brast med den nærmeste familie.”
Kun i Mexico er døden en helgen
Dyrkelsen af det okkulte og døden har eksisteret i Mexico i årtusinder. I Mexicos præ-colombianske fortid spillede døden hos mayaerne og aztekerne en central rolle for livet. Efter spaniernes erobring af Mexico i 1521 fortsætter tilbedelsen af de afdøde som en fusion af katolske og indianske trosretninger. Sådan er det stadig i dag.
”At dyrkelsen af La Santa Muerte spirer i Mexico har meget at gøre med dødens generelle store tilstedeværelse i dette land; både reelt, mange dør voldeligt, og i den folkelige kultur, fejringen af De Dødes Dage”, forklarer Regner Kristensen, Ph.d. og dansk antropolog, der har studeret La Santa Muerte og døden i Mexico i to årtier. Det undrer derfor ikke Regnar Kristensen, at der i Mexico opstår en folkelig kult til netop døden.
Dødsgudinden er en spejling af Mexicos tilstand
Internationale medier, inklusive de danske, har før skrevet om La Santa Muerte. De har især hæftet sig ved kulten som et kriminelt fænomen og dens mulige forbindelse til landets narkokarteller.
Jacobo Ramirez, en herboende mexicansk professor i latinamerikansk business, ved Departementet for Management, Sociologi og Kommunikation på CBS, er netop stødt på dødskulten igennem sine studier af vold og organiseret kriminalitet, som fænomener i Mexico.
”Jeg har besøgt La Santa Muertes alter i Tepito i Mexico City i forbindelse med mine studier. Jeg oplever ikke kulten som et kriminelt fænomen, men som en videreudvikling af den folkelige dyrkelse af døden i Mexico. La Santa Muerte kan ses som et produkt af det mexicanske samfund, som i dag er præget af en høj grad af vold og kriminalitet relateret til narko”.
Ramirez og de mexicanske iagttagere ser altså kulten som en spejling af det mexicanske samfund. ”Kultens popularitet i Mexico spirer og udvikler sig i takt med, at en endeløs narkokrig, voldsomme jordskælv og korruption i det politiske system ryster fundamentet under den helt almindelige mexicanske familie”, ifølge Dr. Katia Perdigón. I det 21. århundrede er dødens gudinde derfor blevet et symbol på håb om et bedre liv for millioner af levende mexicanere, heriblandt de kriminelle.
Kulten har nået sit klimaks
På begge sider af Atlanten kan forskerne blive enige om én ting: Kulten har nået sit maksimum. I fremtiden bliver La Santa Muerte demaskeret som én blandt mange religiøse trosretninger. ”Hvis der kommer et demokrati, som jeg da meget håber, tror jeg ikke, det ændrer på kultens popularitet i hverken opadgående eller nedadgående retning,” slutter Regnar Kristensen.
Folkets mand står klar i kulissen
Måske kan hengivenheden til dødens gudinde i Mexico tolkes som en frygt for hverdagen og det at være i live i et samfund som det mexicanske i dag?
Den 1. juli i år gav mexicanere selv en del af svaret ved at give deres stemme til kende. De har valgt en ny præsident, Andrés Manuel López Obrador, som indtager magten d. 1 januar 2019. AMLO i daglig tale har lovet mexicanerne at rette op på uligheden, skaffe den mexicanske arbejdstager bedre vilkår og gøre Mexicos gader sikre igen. AMLO er Mexico Citys tidligere borgmester og kalder sig folkets mand.
Om hans regering formår at demokratisere Mexico, tør ingen af eksperterne spå om.
