Jeg skulle bruge en skrædder, og havde udset mig forskellige steder lige omkring, hvor jeg bor på Nørrebro.
Først en butik på Nørrebrogade, som skiltede med fair priser og en masse på arabisk jeg ikke kunne forstå. Jeg gik ind. Sød mand, som sagde 10 dage. Han skulle på ferie om et par timer. Jeg fortsatte jagten og gik ned af Griffenfeldsgade, hvor jeg også havde set i en butik, at de skiltede med en skrædder. “Udskiftning af lynlås: 50 kr” stod der på et håndmalet skilt i gult og blåt. Det er meget billigt, tænkte jeg imens jeg gik ind i butikken, ikke helt overbevist. De reklamerede også med pengeoverførsler. Indenfor bugnede hylderne med afrikanske hårprodukter, farvestrålende stoffer og kopitasker. En sød duft af røgelse ramte mine næsebor. Inderst inde i butikkens baglokale talte to mænd lavmælt. Jeg stod lidt og ventede og havde taget min jakke frem. Lynlåsen dur, men skulle syes fast et par centimeter i den ene side. Pludselig går døren op og en mand spørger om jeg leder efter skrædderen, da han ser mig stå med jakken. Ja siger jeg. Han fører mig ud af butikken igen og siger vi skal en gang længere ned af gaden. Han stopper foran barbershoppen og jeg skal til at protestere, men indser at jeg herfra bør overgive mig til eventyret.
II
Min “fixer” åbner døren og fører mig ind i barbershoppen. Indenfor flyder bløde funky toner ud af et gammelt stereoanlæg på afrikansk. Her er afblegede billeder af fyre med afrofrisurer og igen en sød duft af hårolie og musk. I to gammeldags barberstole sidder et par unge drenge og er ved at få nyt frisure. En far sidder med sin søn og venter på to sorte læserstole og sludrer med barberen og de andre kunder. Længere inde i forretningen et par trin oppe på en slags repaeu, sidder en fyr i klip klappere foroverbøjet over sin symaskine med en lille arkitektlampe helt foldet ned over maskinen og en masse ruller af sytråde i forskellige farver. Han er ved at fikse en burka for en kvinde der sidder på en lædersofa. De sludrer muntert kan man se. Manden som førte mig ind i butikken viser mig op til skædderen og peger på sofaen til at jeg skal tage plads. Jeg fortæller skrædderen hvad jeg skal have lavet og han smiler et stort smil. Er det det? 20 kr siger han med fed accent. Bare vent så laver jeg det med det samme. Jeg slår mig ned og de næste 10 minutter, tager jeg mig selv i at stirre og ville ønske jeg havde optaget scenen, der udspillede sig efterfølgende. Jeg sidder barer og stirrer fra kvinden videre til skrædderen og tilbage igen i en slags hypnose. Uden at fatte et ord og tager mig selv i at smile nervøst til kvinden og lade som om jeg er helt med.
III
I skrædderens lille hule, står der en mikroovn med noget opvask og et køleskab med Fanta, Cola og isthe på dåse selvfølgelig. Bag ham hænger et par jeans fint foldet over en bøjle, på en anden bøjle hænger et par sportsbukser og på en tredje, en frakke. Han har altså også andre kunder, tænker jeg. Skrædderen er færdig med kvindens burka og kaster den over i favnen på hende. Hun finder en 100 kr seddel frem og langer den over bordet til ham. Hun får en 50’er tilbage, som han hiver op af en lille skuffe. Alt handel her foregår i kontanter. Så tråder han symaskinen med sort tråd og går i gang med min jakke, mens han spørger om ikke jeg er nabo, og siger at han har set mig her i gaden før. Jeg bor et par gader væk, medgiver jeg og smiler. Så smiler han et stort smil og siger, at alle naboer er venner af butikken. Det er gratis for naboer første gang. Så ler han. Jeg kan ikke andet end at smile, og siger at jeg kommer tilbage med mere. Jeg tænker at her en mand som ved, hvordan man tiltrækker sig kunder og får dem til at komme igen.
IV
Han er færdig og jeg siger tak og vi giver hånd og han beder om mit navn. Det har taget ham under et minut at fikse min jakke. Jeg rejser mig op fra sofaen og smiler, og træder de få trin ned og står midt i det lille lokale, hvor de andre kunder – alle mænd – smiler til mig og til hinanden. Deres snak og musikken ebber ud, da døren går i bag mig. Ude på gaden igen, passerer jeg grønthandleren, som jeg faktisk aldrig har handlet hos, men denne gang stopper jeg op og kigger på udvalget og de handlende kvinder, som er klædt i burka og igen taler et sprog jeg ikke forstår. De kalder den for lille Mogadishu, altså Griffenfeldsgade. Jeg går tit igennem gaden og tænker på de velklædte mænd, som sidder ude foran butikkerne og drikker deres kaffe og sludrer. Jeg har også tit tænkt på, hvad de laver og om de har et arbejde, og nu har jeg så mødt nogen af dem.
“Overalt i byen findes der lommer af andre verdener, der venter på at blive opdaget bag facaden. Dette er derfor en opfordring til at gå på opdagelse i byen næste gang du skal bruge en skrædder”.
Du kan også bruge 1 time og 14 minutter på at se den prisbelønnede dokumentar “Q’s barbershop”, den ligger inde på dr.dk og er en super funky dokumentar om barberen i Vollsmose – det pulserende hjerte i Danmarks største sociale boligbyggeri.
