Mexico har for første gang i sin historie valgt og fået en regering med lige mange kvinder og mænd og placerer sig nu som det fjerde land i verden med flest kvinder i parlamentet. Dette er historien om, hvordan det er gået til.
”For at der kan blive plads til flere kvinder i politik, skal vi have flere mænd ind i køkkenet, ” siger Carol Arriaga spøgefuldt. Hun er valgt som sit partis spydspids for kvinder i partiet Morena. Og hun er af den opfattelse, at Mexico først vil være forandret, når kønslighed ikke sikres ved lov, men er det naturligste i verden. ”Uden kvoter, ville vi være usynlige i politik,” tilføjer hun.
Kvinder indtager magten
Nyheden om at Mexico for første gang i historien har valgt en venstreorienteret præsident, som vil ”skrive historie sammen med folket,” er gået verden rundt. Imidlertid er en anden nyhed – og jordskredsejr – gået under radaren. Nemlig kønsligheden i den nye regering, altså den lige fordeling af kvinder og mænd ved magten.
I Mexico har man som i USA en kongres bestående af repræsentanternes hus og senatet. Da den nye kongres mødte på arbejde den 1. december, optog kvinderne 49 % af sæderne, mens kvinder(ne) udgjorde 51 % af senatet. Mexico indtager dermed fjerdepladsen i verden over kvinders repræsentation i en lovgivende forsamling. Og Mexicos senat vil have verdens næststørste kvindelige repræsentation efter Belgien.
På tværs af det politiske spekter vandt mexicanske kvinder stort ved valget den 1. juli 2018. Den næst vigtigste politiske stilling i landet som borgmester i Mexico City gik også til en kvinde, Claudia Scheinbaum. På føderalt niveau, ude i landets stater, vil kvinder også udgøre 50 % af de fleste statslige lovgivere.
De kræfter, der har ført AMLO, som præsidenten kaldes, og kvinderne til magten, er forskellige. Valget af AMLO og hans venstreorienterede koalition taler direkte til mexicanernes higen efter forandring. Kvindernes historiske deltagelse og repræsentation skyldes en bevidst ført politik og reform af valgsystemet igennem de seneste 15 år.
Fra sit kontor i Mexico City forklarer Ivonne Acuña Murillo, Doktor i sociologi og kvindestudier ved bl.a. IBERO, et af Mexicos førende private universiteter, hvorfor 2018 markerer et før og efter for mexicanske kvinders deltagelse i politik:
”Kønsligheden i regeringen er et resultat af ændringen af forfatningen i 2014, der blev vedtaget af den tidligere præsident Enrique Peña Nieto. Vi ser med dette valg, at det allerede båret frugt. Det er første gang i historien, at kvinder optager så mange sæder i repræsentanternes hus og i senatet,” konkluderer Murillo. Især Mexicos gradvise raffinering af reglerne for positiv særbehandling, der tvinger de politiske partier til at opstille lige mange kvinder og mænd ved et valg, har virket i følge Murillo.
Kønskvotering er er ny global diskurs
Kønskvotering eller positiv særbehandling er en omdiskuteret metode til at skabe balance mellem andelen af kvinder og mænd, fx i politik, på en uddannelse eller i et fag. Herhjemme har vi diskuteret kønskvotering i politik og i bestyrelser i en årrække, men der har aldrig været opbakning til at lovgive på området.
”Kønskvotering er et tabu i Danmark. Vi er et af de få lande i verden, hvor man overhovedet ikke kan snakke om det. USA kan du sætte på samme liste. Jeg tolker det sådan, at der i Danmark er så mange, der mener at ligestilling er opnået, og nu skal vi ikke gå for langt.”
Sådan forklarer Professor emerita ved Stockholms Universitet, Drude Dahlerup, vores holdning til kvoter herhjemme. Dahlerup er ekspert i kønskvotering og forsker i inklusion af kvinder i det politiske liv på verdensplan. Kørt før den nye regering blev indsat, var hun inviteret til Mexico for at holde et oplæg om kønslighed for mexicanske forskere og valgmyndigheder. Hun fortæller, at det mexicanske resultat anses for sensationelt i forskerkredse.
Globalt set er kønskvotering nemlig et centralt emne, som handler om, at de folkevalgte organer skal afspejle befolkningssammensætningen. Over 75 lande har gennem de seneste 25 år indført forskellige former for kønskvotering i deres lovgivning, ifølge en rapport fra Verdensbanken fra 2017 om Verdens Udvikling. Alle latinamerikanske lande, undtagen Guatemala og Venezuela, har sådanne love i dag.
Kønskvotering og aktivisme har banet vejen i Mexico
Mexico er blandt de lande, der indførte strenge regler for, hvordan politiske partier skulle opfylde kvoten. Mexico startede med en obligatorisk 30 procent kvote for kvindelige kandidater ved valgene i 2003 og hævede tærsklen til 40 procent for valget i 2009. Men de politiske partier fandt mange løsninger til at omgå loven. Fx. opstillede de kvinder i tabende distrikter og lavede ”studehandler”, så kvinder(ne) trådte tilbage, når først de var valgt, kun for at give plads til mandlige suppleanter.
Men disse manøvrer resulterede i store skandaler. I 2009 skred fremtrædende kvindelige politikere fra venstre og højre til handling. De dannede en tværpolitisk koalition og pressede embedsmændene i den nationale valgkommission, Instituto Nacional Electoral, til at omskrive reglerne for kvoteordninger. De hev også partierne i retten, og i 2011 vandt kvinder et skelsættende slag, der har ført til, at partierne respekterer kvoten for enhver pris.
”Kvotesystemet i Mexico har rødder i et behov for at etablere positiv diskrimination for at overvinde den politiske klasses modstand mod kvinders deltagelse på lige vilkår. Indtil for få årtier siden bestod politik hovedsageligt af mænd. Det var nødvendigt, og jeg er tilhænger af kvoter, fordi de har åbnet for inklusion af kvinder i politiske beslutningsprocesser. De er et resultat af årtiers organiserede og aktivistiske kvindekamp,” forklarer Ivonne Acuña Morillo.
Til valg på en dyster baggrund
Mexico er ikke traditionelt et land, man forbinder med ligestilling af kvinder. Antallet af kvinder, der bliver mishandlet, voldtaget eller myrdet af mænd, er stigende. Alene i 2017 døde 671 kvinder som følge af ekstreme voldshandlinger, ifølge tal fra avisen El País. I 2018 forventes det tal at stige.
”Mexico er et patriarkalsk og voldeligt samfund, og kvinder er desværre stadig i vid udstrækning undertrykt og udsat for vold pga. deres køn,” siger Maria Emilia Casco Flores, mexicansk Studieadjunkt i kultursociologi og international udvikling ved CBS. Og medgiver, det ikke er en kontekst, som er velegnet til at øge kvindernes magt. Hun har fulgt den politiske udvikling i Latinamerika i 22 år for CBS og senest med stor interesse i det mexicanske valg.
Vil kvinder ved magten forandre Mexico?
2018 markerer et historisk fremskridt for kvinders deltagelse i politik, men hvilke reelle forandringer kan man forvente? spørger Casco Flores retorisk.
De politiske partiers prioritet har over en bred kam været lige repræsentation af kvinder og mænd i regeringen. Kun en af de opstillede kandidater til dette års valg havde et konkret forslag til en national strategi for at forebygge feminicidios – kvindedrab. Abort var et af de andre centrale emner for kvinder, som ingen af kandidaterne har haft lyst til at gøre op med ved valget.
Kritikere og kvindelige aktivister i Mexico har stillet spørgsmålstegn ved landvindingen for kvinder ved dette års valg, når man sætter sejren op imod en social baggrund som den nuværende for de mexicanske kvinder.
Dr. Ivone Acuña Murillo og María Emilia Casco Flores medgiver fra hver deres hjørne af verden, at kvoter alene ikke er en lige vej til forbedrede rettigheder for kvinder. Ligesom en kvinde ved magten ikke nødvendigvis er lig med en kamp for ligestilling og kvinders rettigheder. Men de er uenige om betydningen fremover.
”Et højt antal kvinder i magtfulde positioner i regeringen er i mine øjne ikke nok til at garantere reelle forandringer, når vi taler om kønsforskelle og uligheder i Mexico. Men det er en start,” siger Casco Flores.
”Det er selvfølgelig et fremskridt for kvinders politiske rettigheder. Når det er sagt, bør et flertal af netop kvinder i offentlige stillinger være følsomt overfor kønsrelaterede spørgsmål og iværksætte projekter, offentlige politikker eller lovgivning, der kan forbedre livet for kvinder. Det er nødvendigt at sikre, at de politiske rettigheder, der vindes, bliver afspejlet i andre former for rettigheder for kvinder, f.eks. retten til abort og liv uden vold,” siger Ivonne Acuña Murillo.
At det er vigtigt med kvindelige forbilleder og ledelse ved eksemplets magt, understreger begge kvinder. Casco Flores tøver med at kalde kønsligheden en sejr endnu, men slår én ting fast: ”Det vi med sikkerhed kan sige er, at det er vigtigt for mexicanske piger, der vokser op i dag, at se kvinder i politik. At de ser, at det kan lade sig gøre at blive guvernør eller borgmester i Mexico City. Dét, er er vigtigt symbolsk fremskridt.”
Tiltag for at fremme kønslighed i Mexico
I 2014 ændrede Mexico sin forfatning for at kræve kønslighed for kandidater til de føderale og statslige lovgivende forsamlinger.
Den nye valglov fastsætter, at politiske partier er forpligtigede til at opstille et lige antal kvinder og mænd til et valg.
Partier skal tildele 3% af deres udgifter til at træne kvinder i politik.
