Hvor heldig har man lov at være?
Latinamerikansk litteratur på dette års festival – og så endda nye stemmer fra Mexico og Argentina, netop som jeg selv er gået i gang med dette projekt. At skrive for at åbne verdener. Louisiana litterature er gået hen og blevet en fast tradition i min verden, fordi man får mulighed for at møde verden i ord, og glemme sig selv – bare ved at tage toget til Humlebæk og besøge museet.
Hvis du også, som jeg, er vild med at høre historier fra fjerne himmelstrøg, opdage nye forfattere og gå på opdagelse i moderne kunst – tilsat en af de smukkeste udsigter Nordsjælland har at byde på, så er festivalen et besøg værd. Du kan selvfølgelig også høre aktuelle danske forfattere læse op af deres egne værker eller høre dem i samtale med hinanden om litteratur; og om hvorfor de bruger deres liv på at skrive. Kort sagt, tager festivalen temperaturen på, hvad det vil sige at være menneske og være i live idag.
For mig personligt, var det et højdepunkt at høre to nye kvindelige forfattere fra Latinamerika fortælle om deres inspirationskilder, og om hvorfor de har valgt at skrive for at udtrykke sig kunstnerisk. Og ikke mindst at blive lukket med ind i maskinrummet hos Guadalupe Nettel fra Mexico og Mariana Enríquez fra Argentina. De undersøger begge de mørkere sider af tilværelsen, det morbide, det anderledes og alt det som andre kan væmmes ved eller lukke ude af tilværelsen. Og de er lykkes med det. Ihvertfald anses de for at være nogle af vores samtids mest markante stemmer fra Mexico og Argentina.
Jeg kunne hos begge identificere mig med en søgen efter et tilhørsforhold, når man ikke er som de fleste. De har fundet et ståsted i at skrive, dog med hver deres indgang til det at fortælle historier. Mariana Enríquez har brugt sine bøger og historier til at stoppe med at lyve for sig selv og omverden om hvem hun er. Løgnen førhen var således hendes drivkraft. Guadalupe Nettel er født med en hvid plet på hornhinden, og hendes manglende syn og evne til at se hvad andre ser, har været hendes drivkraft, hendes historiers nødvendighed.
Denne følelse af at være udenfor og føle sig forkert, er givetvis universal. Men når ordene kommer fra en mexicansk kvinde, som er vokset op udenfor sit hjemland og imellem to kontinenter, som jeg er, vækkes min nysgerrighed. Og det er det fantastiske ved at læse. Når man føles sig identificeret, hørt og spejlet i andres fortællinger og følelser- selvom de ikke kender en.
Samtalen mellem de to forfattere var uden tvivl et forsøg på at skabe paralleller imellem deres temaer og dem som forfattere fra det samme kontinent. Jeg synes det kunne have været endnu mere spændende at høre dem snakke med (kvindelige) skandinaviske forfattere, simpelthen fordi jeg tror der var komme nogle mere interessante og modsætningsfyldte samtaler op. Ikke mindst fordi de to latinamerikanske kvinder har mange ligheder i de emner de undersøger og skriver om. Dette vil jeg lade gå videre som en anbefaling til arrangørerne af festivalen.
Til dig der sidder og ærgrer dig over du ikke nåede med i år, eller bare har lyst til selv at opleve de forfattere jeg omtaler, så vil jeg anbefale dig at tjekke Louisiana Channel ud. Der ligger timevis af interview og samtaler om litteratur, kunst, arkitektur og design, som du bare kan gå ombord i, helt kvit og frit.
Læs vildere
Jeg har fundet nogle af Nettels og Enríquezs noveller online i tidsskriftet Granta, som jeg opdagede ved et tilfælde. Begge fortattere er oversat fra spansk og udkommet på dansk på forlaget GRIF, men Granta gør det muligt at læse et par af deres noveller på engelsk.
