Udgivet den

Verdenslommer i byen – eller historien om hvordan jeg fandt min skrædder i en barbershop…

Fra filmen “Q’s barbershop”, som blev vist på dette års CPH: DOX 2019. Filmen foregår i Vollsmose, men på Nørrebro i Griffenfeldsgade, venter ligeså funky verdenslommer på de(n) nysgerrige.

Jeg skulle bruge en skrædder, og havde udset mig forskellige steder lige omkring, hvor jeg bor på Nørrebro.

Først en butik på Nørrebrogade, som skiltede med fair priser og en masse på arabisk jeg ikke kunne forstå. Jeg gik ind. Sød mand, som sagde 10 dage. Han skulle på ferie om et par timer. Jeg fortsatte jagten og gik ned af Griffenfeldsgade, hvor jeg også havde set i en butik, at de skiltede med en skrædder. “Udskiftning af lynlås: 50 kr” stod der på et håndmalet skilt i gult og blåt. Det er meget billigt, tænkte jeg imens jeg gik ind i butikken, ikke helt overbevist. De reklamerede også med pengeoverførsler. Indenfor bugnede hylderne med afrikanske hårprodukter, farvestrålende stoffer og kopitasker. En sød duft af røgelse ramte mine næsebor. Inderst inde i butikkens baglokale talte to mænd lavmælt. Jeg stod lidt og ventede og havde taget min jakke frem. Lynlåsen dur, men skulle syes fast et par centimeter i den ene side. Pludselig går døren op og en mand spørger om jeg leder efter skrædderen, da han ser mig stå med jakken. Ja siger jeg. Han fører mig ud af butikken igen og siger vi skal en gang længere ned af gaden. Han stopper foran barbershoppen og jeg skal til at protestere, men indser at jeg herfra bør overgive mig til eventyret.

II

Min “fixer” åbner døren og fører mig ind i barbershoppen. Indenfor flyder bløde funky toner ud af et gammelt stereoanlæg på afrikansk. Her er afblegede billeder af fyre med afrofrisurer og igen en sød duft af hårolie og musk. I to gammeldags barberstole sidder et par unge drenge og er ved at få nyt frisure. En far sidder med sin søn og venter på to sorte læserstole og sludrer med barberen og de andre kunder. Længere inde i forretningen et par trin oppe på en slags repaeu, sidder en fyr i klip klappere foroverbøjet over sin symaskine med en lille arkitektlampe helt foldet ned over maskinen og en masse ruller af sytråde i forskellige farver. Han er ved at fikse en burka for en kvinde der sidder på en lædersofa. De sludrer muntert kan man se. Manden som førte mig ind i butikken viser mig op til skædderen og peger på sofaen til at jeg skal tage plads. Jeg fortæller skrædderen hvad jeg skal have lavet og han smiler et stort smil. Er det det? 20 kr siger han med fed accent. Bare vent så laver jeg det med det samme. Jeg slår mig ned og de næste 10 minutter, tager jeg mig selv i at stirre og ville ønske jeg havde optaget scenen, der udspillede sig efterfølgende. Jeg sidder barer og stirrer fra kvinden videre til skrædderen og tilbage igen i en slags hypnose. Uden at fatte et ord og tager mig selv i at smile nervøst til kvinden og lade som om jeg er helt med.

III

I skrædderens lille hule, står der en mikroovn med noget opvask og et køleskab med Fanta, Cola og isthe på dåse selvfølgelig. Bag ham hænger et par jeans fint foldet over en bøjle, på en anden bøjle hænger et par sportsbukser og på en tredje, en frakke. Han har altså også andre kunder, tænker jeg. Skrædderen er færdig med kvindens burka og kaster den over i favnen på hende. Hun finder en 100 kr seddel frem og langer den over bordet til ham. Hun får en 50’er tilbage, som han hiver op af en lille skuffe. Alt handel her foregår i kontanter. Så tråder han symaskinen med sort tråd og går i gang med min jakke, mens han spørger om ikke jeg er nabo, og siger at han har set mig her i gaden før. Jeg bor et par gader væk, medgiver jeg og smiler. Så smiler han et stort smil og siger, at alle naboer er venner af butikken. Det er gratis for naboer første gang. Så ler han. Jeg kan ikke andet end at smile, og siger at jeg kommer tilbage med mere. Jeg tænker at her en mand som ved, hvordan man tiltrækker sig kunder og får dem til at komme igen.

IV

Han er færdig og jeg siger tak og vi giver hånd og han beder om mit navn. Det har taget ham under et minut at fikse min jakke. Jeg rejser mig op fra sofaen og smiler, og træder de få trin ned og står midt i det lille lokale, hvor de andre kunder – alle mænd – smiler til mig og til hinanden. Deres snak og musikken ebber ud, da døren går i bag mig. Ude på gaden igen, passerer jeg grønthandleren, som jeg faktisk aldrig har handlet hos, men denne gang stopper jeg op og kigger på udvalget og de handlende kvinder, som er klædt i burka og igen taler et sprog jeg ikke forstår. De kalder den for lille Mogadishu, altså Griffenfeldsgade. Jeg går tit igennem gaden og tænker på de velklædte mænd, som sidder ude foran butikkerne og drikker deres kaffe og sludrer. Jeg har også tit tænkt på, hvad de laver og om de har et arbejde, og nu har jeg så mødt nogen af dem.

“Overalt i byen findes der lommer af andre verdener, der venter på at blive opdaget bag facaden. Dette er derfor en opfordring til at gå på opdagelse i byen næste gang du skal bruge en skrædder”.

Du kan også bruge 1 time og 14 minutter på at se den prisbelønnede dokumentar “Q’s barbershop”, den ligger inde på dr.dk og er en super funky dokumentar om barberen i Vollsmose – det pulserende hjerte i Danmarks største sociale boligbyggeri.

Udgivet den

Månedage

Månedage betyder i Ashtanga yoga en pause. En dag vi holder fri og ikke praktiserer, hverken når der er nymåne eller fuldmåne. Det er vigtigt at bruge disse dage til at hvile og restituere kroppen og sindet. Men hvorfor og hvad er en månekalender?

Månekalenderen er en måde at beregne årene på i forhold til månens cyklus og i stedet for solens, som den vestlige kalender repræsenterer.

Månen er jordens satellit og har en fuld cyklus på ca. 28 dage. I denne tid går den gennem fire faser: Ny, voksende, fuld og aftagende. Og fra astrologiens synspunkt passerer den samtidig gennem stjernetegnets tolv tegn (der findes to og en halv dag ca. i hver).

De “rene” månekalendere er dem, som regner et år i tolv af månens måneder, som fx Inca-kalenderen eller den muslimske kalender.
Denne måde at beregne årene blev brugt i antikken til at beregne forskellige regelmæssigheder i naturen, som fx kvinders seksuelle cyklus eller tidevand.

Se månedage i 2019 og hvad månekalender betyder for dit stjernetegn.

Den bedste månekalender jeg har fundet er på spansk, nok fordi man i visse spansktalende lande, især dem med en stor oprindelig befolkning, har en anden opfattelse af hvad det vil sige at være mennekse, og at livet og naturens cyklus tillæges helt anderledes betydninger, end dem vi tillægger dem i Skandinavien. Ikke mindst den kosmiske orden, og hvordan vi mennesker indgår i den, og er underlagt naturen og dens kræfter.

Denne måde at opfatte universet og energi på, ses lignende i mange østlige filosofier, herunder den, som ligger til grund for Ashtanga yoga praksis. Læs mere om hvorfor månedage betyder pauser for en udøvende her.

Udgivet den

Det pinke blæk flyder ud af sit hus og glædes ved…

At læse:

  • Frida Kahlos tanker på tryk, samlet i et værk uden forklaringer. Rå og ærlige tekster i form af breve, postkort, invitationer, digte og dagbogsnotater skrevet af Frida til kærester, venner, elskere og elskerinder og ikke mindst hendes mange læger i og udenfor Mexico. Bogen er redigeret af Diego Rivera og Frida Kahlos veninde, journalisten Raquel Tibol, som kom til Mexico fra Chile, inviteret af Diego Rivera og senere forfatter, kunstkritiker og kronikør. Anerkendt som en af de vigtigste udenlandske stemmer i Mexico.

At se:

  • DR’s doku-serie om piger, der skater “Don’t give a Fox”. Et super interessant og livsbekræftende indblik i unge kvinders liv, tanker og fællesskab. Kan ses som et underspillet indslag i #metoo-debatten og hvad det vil sige at være pige, om normer, køn og det at være anderledes. Se den her

At spise:

  • ristet blomkål med hjemmelavet pesto af ramsløg. Se opskriften her.

At drikke:

  • hjemmebrygget kaffe i termokande i det fri (helst med bønner fra Guatemala fra Kontra Kaffe)

At tænke:

  • på hvad Master Fatman ville gøre hvis han var i blandt os endnu. Han ville opfordre til mere nærvær og kærlighed og til at gøre tingene, når det passer.

At nyde:

  • foråret og de varmere temperaturer, fordi min iboende udlængsel kan tæmmes med rigelige mængder D-vitamin fra solens stråler.

At dyrke:

  • Ashtanga yoga hver morgen, og styrke kroppen og sjælen ved at starte dagen med dybe og rolige vejrtræk. Samtidig laver vi nogle vildt seje og krævende øvelser på en måtte. Alle kan gøre det 🙂

At lytte til:

  • Otis Redding. “Sitting on the dock of the bay” og hans stemme går rent ind, og er det perfekte lydspor til at gå en tur hjem fra arbejde, hen til nogen eller hjem fra noget. Alt med Otis er honning i mine ører nu.

På to do listen, og coming op:

  • At gense Sonja Ferlov Mancoba på Statens Museum for Kunst. En absolut nødvendighed, hvis ikke du har været der endnu og vil have et indblik i en kunstners liv, virke og værker. At Mancoba er kvinde og enestående for sin tid, gør kun udstillingen endnu mere værd at opleve.
  • At finde vandfarverne frem fra gemmerne og male påskeæg, og finde ud af hvad det vil sige at trille æg (påsken er lige om hjørnet og har lovet min niece at vi skal trille æg).
  • Drikke vermouth på RUDO, en bar på indre Nørrebro, dedikeret til vermouth
Opskrift på pesto med ramsløg
  • 25-30 ramsløgsblade
  • 1-1/5 dl pinjerkerner (du kan også bruge solsikkekerner, hasselnødder eller andre nødder)
  • 2-3 dl olivenolie eller rapsolie
  • 1 fed hvidløg
  • Lidt citronsaftSalt og peber
  • Evt 1 dl parmesanost (kan sagtens udelades)
Udgivet den

Mexicos kvinder skriver politisk historie

Mexico har for første gang i sin historie valgt og fået en regering med lige mange kvinder og mænd og placerer sig nu som det fjerde land i verden med flest kvinder i parlamentet. Dette er historien om, hvordan det er gået til.

Foto: www.culturacolectiva.com

”For at der kan blive plads til flere kvinder i politik, skal vi have flere mænd ind i køkkenet, ” siger Carol Arriaga spøgefuldt. Hun er valgt som sit partis spydspids for kvinder i partiet Morena. Og hun er af den opfattelse, at Mexico først vil være forandret, når kønslighed ikke sikres ved lov, men er det naturligste i verden. ”Uden kvoter, ville vi være usynlige i politik,” tilføjer hun.

Kvinder indtager magten

Nyheden om at Mexico for første gang i historien har valgt en venstreorienteret præsident, som vil ”skrive historie sammen med folket,” er gået verden rundt. Imidlertid er en anden nyhed – og jordskredsejr – gået under radaren. Nemlig kønsligheden i den nye regering, altså den lige fordeling af kvinder og mænd ved magten.

I Mexico har man som i USA en kongres bestående af repræsentanternes hus og senatet. Da den nye kongres mødte på arbejde den 1. december, optog kvinderne 49 % af sæderne, mens kvinder(ne) udgjorde 51 % af senatet. Mexico indtager dermed fjerdepladsen i verden over kvinders repræsentation i en lovgivende forsamling. Og Mexicos senat vil have verdens næststørste kvindelige repræsentation efter Belgien.

På tværs af det politiske spekter vandt mexicanske kvinder stort ved valget den 1. juli 2018. Den næst vigtigste politiske stilling i landet som borgmester i Mexico City gik også til en kvinde, Claudia Scheinbaum. På føderalt niveau, ude i landets stater, vil kvinder også udgøre 50 % af de fleste statslige lovgivere.

De kræfter, der har ført AMLO, som præsidenten kaldes, og kvinderne til magten, er forskellige. Valget af AMLO og hans venstreorienterede koalition taler direkte til mexicanernes higen efter forandring. Kvindernes historiske deltagelse og repræsentation skyldes en bevidst ført politik og reform af valgsystemet igennem de seneste 15 år.

Fra sit kontor i Mexico City forklarer Ivonne Acuña Murillo, Doktor i sociologi og kvindestudier ved bl.a. IBERO, et af Mexicos førende private universiteter, hvorfor 2018 markerer et før og efter for mexicanske kvinders deltagelse i politik:

”Kønsligheden i regeringen er et resultat af ændringen af forfatningen i 2014, der blev vedtaget af den tidligere præsident Enrique Peña Nieto. Vi ser med dette valg, at det allerede båret frugt. Det er første gang i historien, at kvinder optager så mange sæder i repræsentanternes hus og i senatet,” konkluderer Murillo. Især Mexicos gradvise raffinering af reglerne for positiv særbehandling, der tvinger de politiske partier til at opstille lige mange kvinder og mænd ved et valg, har virket i følge Murillo.

Kønskvotering er er ny global diskurs

Kønskvotering eller positiv særbehandling er en omdiskuteret metode til at skabe balance mellem andelen af kvinder og mænd, fx i politik, på en uddannelse eller i et fag. Herhjemme har vi diskuteret kønskvotering i politik og i bestyrelser i en årrække, men der har aldrig været opbakning til at lovgive på området.

”Kønskvotering er et tabu i Danmark. Vi er et af de få lande i verden, hvor man overhovedet ikke kan snakke om det. USA kan du sætte på samme liste. Jeg tolker det sådan, at der i Danmark er så mange, der mener at ligestilling er opnået, og nu skal vi ikke gå for langt.”

Sådan forklarer Professor emerita ved Stockholms Universitet, Drude Dahlerup, vores holdning til kvoter herhjemme. Dahlerup er ekspert i kønskvotering og forsker i inklusion af kvinder i det politiske liv på verdensplan. Kørt før den nye regering blev indsat, var hun inviteret til Mexico for at holde et oplæg om kønslighed for mexicanske forskere og valgmyndigheder. Hun fortæller, at det mexicanske resultat anses for sensationelt i forskerkredse.

Globalt set er kønskvotering nemlig et centralt emne, som handler om, at de folkevalgte organer skal afspejle befolkningssammensætningen. Over 75 lande har gennem de seneste 25 år indført forskellige former for kønskvotering i deres lovgivning, ifølge en rapport fra Verdensbanken fra 2017 om Verdens Udvikling. Alle latinamerikanske lande, undtagen Guatemala og Venezuela, har sådanne love i dag.

Kønskvotering og aktivisme har banet vejen i Mexico

Mexico er blandt de lande, der indførte strenge regler for, hvordan politiske partier skulle opfylde kvoten. Mexico startede med en obligatorisk 30 procent kvote for kvindelige kandidater ved valgene i 2003 og hævede tærsklen til 40 procent for valget i 2009. Men de politiske partier fandt mange løsninger til at omgå loven. Fx. opstillede de kvinder i tabende distrikter og lavede ”studehandler”, så kvinder(ne) trådte tilbage, når først de var valgt, kun for at give plads til mandlige suppleanter.

Men disse manøvrer resulterede i store skandaler. I 2009 skred fremtrædende kvindelige politikere fra venstre og højre til handling. De dannede en tværpolitisk koalition og pressede embedsmændene i den nationale valgkommission, Instituto Nacional Electoral, til at omskrive reglerne for kvoteordninger. De hev også partierne i retten, og i 2011 vandt kvinder et skelsættende slag, der har ført til, at partierne respekterer kvoten for enhver pris.

”Kvotesystemet i Mexico har rødder i et behov for at etablere positiv diskrimination for at overvinde den politiske klasses modstand mod kvinders deltagelse på lige vilkår. Indtil for få årtier siden bestod politik hovedsageligt af mænd. Det var nødvendigt, og jeg er tilhænger af kvoter, fordi de har åbnet for inklusion af kvinder i politiske beslutningsprocesser. De er et resultat af årtiers organiserede og aktivistiske kvindekamp,” forklarer Ivonne Acuña Morillo.

Til valg på en dyster baggrund

Mexico er ikke traditionelt et land, man forbinder med ligestilling af kvinder. Antallet af kvinder, der bliver mishandlet, voldtaget eller myrdet af mænd, er stigende. Alene i 2017 døde 671 kvinder som følge af ekstreme voldshandlinger, ifølge tal fra avisen El País. I 2018 forventes det tal at stige.

”Mexico er et patriarkalsk og voldeligt samfund, og kvinder er desværre stadig i vid udstrækning undertrykt og udsat for vold pga. deres køn,” siger Maria Emilia Casco Flores, mexicansk Studieadjunkt i kultursociologi og international udvikling ved CBS. Og medgiver, det ikke er en kontekst, som er velegnet til at øge kvindernes magt. Hun har fulgt den politiske udvikling i Latinamerika i 22 år for CBS og senest med stor interesse i det mexicanske valg.

Vil kvinder ved magten forandre Mexico?

2018 markerer et historisk fremskridt for kvinders deltagelse i politik, men hvilke reelle forandringer kan man forvente? spørger Casco Flores retorisk.

De politiske partiers prioritet har over en bred kam været lige repræsentation af kvinder og mænd i regeringen. Kun en af de opstillede kandidater til dette års valg havde et konkret forslag til en national strategi for at forebygge feminicidios – kvindedrab. Abort var et af de andre centrale emner for kvinder, som ingen af kandidaterne har haft lyst til at gøre op med ved valget.

Kritikere og kvindelige aktivister i Mexico har stillet spørgsmålstegn ved landvindingen for kvinder ved dette års valg, når man sætter sejren op imod en social baggrund som den nuværende for de mexicanske kvinder.

Dr. Ivone Acuña Murillo og María Emilia Casco Flores medgiver fra hver deres hjørne af verden, at kvoter alene ikke er en lige vej til forbedrede rettigheder for kvinder. Ligesom en kvinde ved magten ikke nødvendigvis er lig med en kamp for ligestilling og kvinders rettigheder. Men de er uenige om betydningen fremover.

”Et højt antal kvinder i magtfulde positioner i regeringen er i mine øjne ikke nok til at garantere reelle forandringer, når vi taler om kønsforskelle og uligheder i Mexico. Men det er en start,” siger Casco Flores.

”Det er selvfølgelig et fremskridt for kvinders politiske rettigheder. Når det er sagt, bør et flertal af netop kvinder i offentlige stillinger være følsomt overfor kønsrelaterede spørgsmål og iværksætte projekter, offentlige politikker eller lovgivning, der kan forbedre livet for kvinder. Det er nødvendigt at sikre, at de politiske rettigheder, der vindes, bliver afspejlet i andre former for rettigheder for kvinder, f.eks. retten til abort og liv uden vold,” siger Ivonne Acuña Murillo.

At det er vigtigt med kvindelige forbilleder og ledelse ved eksemplets magt, understreger begge kvinder. Casco Flores tøver med at kalde kønsligheden en sejr endnu, men slår én ting fast: ”Det vi med sikkerhed kan sige er, at det er vigtigt for mexicanske piger, der vokser op i dag, at se kvinder i politik. At de ser, at det kan lade sig gøre at blive guvernør eller borgmester i Mexico City. Dét, er er vigtigt symbolsk fremskridt.”

Tiltag for at fremme kønslighed i Mexico

I 2014 ændrede Mexico sin forfatning for at kræve kønslighed for kandidater til de føderale og statslige lovgivende forsamlinger.

Den nye valglov fastsætter, at politiske partier er forpligtigede til at opstille et lige antal kvinder og mænd til et valg.

Partier skal tildele 3% af deres udgifter til at træne kvinder i politik.

Udgivet den

Dødens gudinde demaskerer demokratiet i Mexico

La Santa Muerte er den vigtigste folkelige kult i Mexico i det sidste halve århundrede. ”De glemtes skytsengel” beskytter de marginaliserede og skeler ikke til social klasse, når de beder om mirakler: sundhed, jobs, sikkerhed, uddannelse og velfærd. Rettigheder, som staten burde give til alle mexicanere.

Foto: Russell Contreras/AP
Hun er populær og mexicaner. Dødskulten, la Santa Muerte, har millioner af følgere i verden.

En kult er født

Tepito– berygtet slumkvarter og marked – i Mexico City, verdens største by. Ude foran døren til sit hjem har Enriqueta Romero, en midaldrende kvinde med lakerede negle og optegnede bryn, lavet et alter til La Santa Muerte, der er gået viralt i hele Mexico by.

Hver dag den første i måneden valfarter pilgrimme i tusindvis til fællesbøn i Tepito. I en vitrine, oplyst af neon, ler dødens helgen til sine hengivne. ”La Flaquita” – den lille tynde på dansk – skulle efter sigende være glad for tequila, chokolade og marihuana. De er kommet, fordi hun kan tale deres sag med den højeste – altså Gud. Nu godt 17 år senere besøges Enriquetas alter af omkring 25.000 mennesker om måneden. Det anslås, at der er mere end 1500 altre i Mexicos gader og i helt almindelige, hengivne menneskers hjem.

Symbolet på et samfund i krise

”Kultens udbredelse er et udtryk for et samfund i krise, for den eskalerende vold, korruption og ulighed, der præger det mexicanske samfund og dets offentlige institutioner i dag,” siger Dr. Katia Perdigón, mexicansk social antropolog, ekspert og forsker i La Santa Muerte.

1995 er et vigtigt år for at forstå kultens tiltrækningskraft, hævder Perdigón. Mexico indgik frihandelsaftalen med USA og Canada, den såkaldte NAFTA-aftale, der slap de frie markedskræfter løs og sendte chokbølger gennem Mexicos økonomi. Mere end 17 millioner mexicanske familier fik over natten halveret deres økonomiske købekraft. Mange mistede deres job, deres opsparing og måtte fra da af håbe på mirakler andetsteds fra. “Hengivenheden spreder sig til husmoderen, taxachaufføren, selv til kendte politikere, fagforeningsledere og skuespillere,” ifølge den mexicanske forfatter José Gil Olmos, der har skrevet bogen ”La Santa Muerte”- De Glemtes Jomfru”.

Millioner af tilbedere

”Tilbedelsen af La Santa Muerte er verdens hurtigst voksende religiøse kult” ifølge religionsforsker, Andrew Chestnut, der har udgivet bogen ”Devoted to Death”. Ifølge uofficielle tal har dødskulten mellem 10 og 12 millioner tilbedere i Mexico, USA og Mellemamerika. Vatikanet har fordømt La Santa Muerte som ”en plakatpige for narko-satanisk spiritualitet”.

Døden har fået en kontroversiel pinup pige, som giver millioner af fattige mexicanere håb om et bedre liv. La Santa Muerte, er en mexicansk helgen, der repræsenterer døden. Hun” er et skraldgrinende skelet i kappe med kælenavne, som ”den lille hvide pige” og ”den lille tynde”. Forgudet som en filmstjerne i egne i film, bøger, sange og merchandise.

 En ven(inde) i nøden?

”Mexicaneren inviterer La Santa Muerte hjem i stuen som en del af familien, fordi hun begår fejl. Helt ligesom os mennesker. Og hun er ligesom os både god og ond”.

”Dødens gudinde er blevet en ven i nøden for dem, som lever på kanten i Mexico”, forklarer Regnar Kristensen, Ph.d. og dansk antropolog, der har studeret La Santa Muerte og døden i Mexico i to årtier. Hans anslår, at kultens reelle følge udgør ca. én million i dag. Ifølge eget udsagn er han den eneste i verden, der har forsøgt at lave statistik over dødskultens omfang.  Gennem sin forskning de seneste 12 år er han blevet overbevist om: ”at denne noget besynderlige helgen om nogen er en familiær ven, der står last og brast med den nærmeste familie.”

Kun i Mexico er døden en helgen

Dyrkelsen af det okkulte og døden har eksisteret i Mexico i årtusinder. I Mexicos præ-colombianske fortid spillede døden hos mayaerne og aztekerne en central rolle for livet. Efter spaniernes erobring af Mexico i 1521 fortsætter tilbedelsen af de afdøde som en fusion af katolske og indianske trosretninger. Sådan er det stadig i dag.

”At dyrkelsen af La Santa Muerte spirer i Mexico har meget at gøre med dødens generelle store tilstedeværelse i dette land; både reelt, mange dør voldeligt, og i den folkelige kultur, fejringen af De Dødes Dage”, forklarer Regner Kristensen, Ph.d. og dansk antropolog, der har studeret La Santa Muerte og døden i Mexico i to årtier. Det undrer derfor ikke Regnar Kristensen, at der i Mexico opstår en folkelig kult til netop døden.

Dødsgudinden er en spejling af Mexicos tilstand

Internationale medier, inklusive de danske, har før skrevet om La Santa Muerte. De har især hæftet sig ved kulten som et kriminelt fænomen og dens mulige forbindelse til landets narkokarteller.

Jacobo Ramirez, en herboende mexicansk professor i latinamerikansk business, ved Departementet for Management, Sociologi og Kommunikation på CBS, er netop stødt på dødskulten igennem sine studier af vold og organiseret kriminalitet, som fænomener i Mexico.

”Jeg har besøgt La Santa Muertes alter i Tepito i Mexico City i forbindelse med mine studier. Jeg oplever ikke kulten som et kriminelt fænomen, men som en videreudvikling af den folkelige dyrkelse af døden i Mexico. La Santa Muerte kan ses som et produkt af det mexicanske samfund, som i dag er præget af en høj grad af vold og kriminalitet relateret til narko”.

Ramirez og de mexicanske iagttagere ser altså kulten som en spejling af det mexicanske samfund. ”Kultens popularitet i Mexico spirer og udvikler sig i takt med, at en endeløs narkokrig, voldsomme jordskælv og korruption i det politiske system ryster fundamentet under den helt almindelige mexicanske familie”, ifølge Dr. Katia Perdigón. I det 21. århundrede er dødens gudinde derfor blevet et symbol på håb om et bedre liv for millioner af levende mexicanere, heriblandt de kriminelle.

Kulten har nået sit klimaks

På begge sider af Atlanten kan forskerne blive enige om én ting: Kulten har nået sit maksimum. I fremtiden bliver La Santa Muerte demaskeret som én blandt mange religiøse trosretninger. ”Hvis der kommer et demokrati, som jeg da meget håber, tror jeg ikke, det ændrer på kultens popularitet i hverken opadgående eller nedadgående retning,” slutter Regnar Kristensen.

Folkets mand står klar i kulissen

Måske kan hengivenheden til dødens gudinde i Mexico tolkes som en frygt for hverdagen og det at være i live i et samfund som det mexicanske i dag?

Den 1. juli i år gav mexicanere selv en del af svaret ved at give deres stemme til kende. De har valgt en ny præsident, Andrés Manuel López Obrador, som indtager magten d. 1 januar 2019. AMLO i daglig tale har lovet mexicanerne at rette op på uligheden, skaffe den mexicanske arbejdstager bedre vilkår og gøre Mexicos gader sikre igen. AMLO er Mexico Citys tidligere borgmester og kalder sig folkets mand.

Om hans regering formår at demokratisere Mexico, tør ingen af eksperterne spå om.

 

 

Udgivet den

There is an ocean

This summer I initiated a ritual. Without knowing it would become one. And that I would spend most of my summer afternoons here. I continue returning everyday now. For there is an ocean.

It is a blue velvet! It separates Denmark from Sweden, and I have become addicted to it and it’s calm and healing waves. A restless rise in my body late in the afternoon, moves me to jump on my bike and set out for sea. Come rain or come sun.

It has me hooked. The way I feel after, I get out of this ocean, is how I imagine it must be like, to be reborn. A rush of blood to the brain.

It’s better than coffee, better than that first cup in the morning, and most definitely better than taking a nap.

This ocean seems to endeavor. This summer, I have overheard so many stories, I could have left my favorite book at home, contending my soul with listening. For there is an ocean. It listens, as I have listened to stories of unimaginable human encounters, of challenges and destinies. And this ocean just lies there. Receiving, without judging and ever present.

Like the arms of a loved one. A silent witness. It now encompasses stories, confessions, conversations of every possible kind. Of surrender, of hope, of broken hearts, of joy, of victory, of despair and of love between young and old. Now with seasons changing, I shall continue to return to surrender to it. You should go there one day.

 

Udgivet den

Louisina Litterature 2018

Hvor heldig har man lov at være?

Latinamerikansk litteratur på dette års festival – og så endda nye stemmer fra Mexico og Argentina, netop som jeg selv er gået i gang med dette projekt. At skrive for at åbne verdener. Louisiana litterature er gået hen og blevet en fast tradition i min verden, fordi man får mulighed for at møde verden i ord, og glemme sig selv – bare ved at tage toget til Humlebæk og besøge museet.

Hvis du også, som jeg, er vild med at høre historier fra fjerne himmelstrøg, opdage nye forfattere og gå på opdagelse i moderne kunst – tilsat en af de smukkeste udsigter Nordsjælland har at byde på, så er festivalen et besøg værd. Du kan selvfølgelig også høre aktuelle danske forfattere læse op af deres egne værker eller høre dem i samtale med hinanden om litteratur; og om hvorfor de bruger deres liv på at skrive. Kort sagt, tager festivalen temperaturen på, hvad det vil sige at være menneske og være i live idag.

For mig personligt, var det et højdepunkt at høre to nye kvindelige forfattere fra Latinamerika fortælle om deres inspirationskilder, og om hvorfor de har valgt at skrive for at udtrykke sig kunstnerisk. Og ikke mindst at blive lukket med ind i maskinrummet hos Guadalupe Nettel fra Mexico og Mariana Enríquez fra Argentina. De undersøger begge de mørkere sider af tilværelsen, det morbide, det anderledes og alt det som andre kan væmmes ved eller lukke ude af tilværelsen. Og de er lykkes med det. Ihvertfald anses de for at være nogle af vores samtids mest markante stemmer fra Mexico og Argentina.

Jeg kunne hos begge identificere mig med en søgen efter et tilhørsforhold, når man ikke er som de fleste. De har fundet et ståsted i at skrive, dog med hver deres indgang til det at fortælle historier. Mariana Enríquez har brugt sine bøger og historier til at stoppe med at lyve for sig selv og omverden om hvem hun er. Løgnen førhen var således hendes drivkraft. Guadalupe Nettel er født med en hvid plet på hornhinden, og hendes manglende syn og evne til at se hvad andre ser, har været hendes drivkraft, hendes historiers nødvendighed.

Denne følelse af at være udenfor og føle sig forkert, er givetvis universal. Men når ordene kommer fra en mexicansk kvinde, som er vokset op udenfor sit hjemland og imellem to kontinenter, som jeg er, vækkes min nysgerrighed. Og det er det fantastiske ved at læse. Når man føles sig identificeret, hørt og spejlet i andres fortællinger og følelser- selvom de ikke kender en.

Samtalen mellem de to forfattere var uden tvivl et forsøg på at skabe paralleller imellem deres temaer og dem som forfattere fra det samme kontinent. Jeg synes det kunne have været endnu mere spændende at høre dem snakke med (kvindelige) skandinaviske forfattere, simpelthen fordi jeg tror der var komme nogle mere interessante og modsætningsfyldte samtaler op. Ikke mindst fordi de to latinamerikanske kvinder har mange ligheder i de emner de undersøger og skriver om. Dette vil jeg lade gå videre som en anbefaling til arrangørerne af festivalen.

Til dig der sidder og ærgrer dig over du ikke nåede med i år, eller bare har lyst til selv at opleve de forfattere jeg omtaler, så vil jeg anbefale dig at tjekke Louisiana Channel ud. Der ligger timevis af interview og samtaler om litteratur, kunst, arkitektur og design, som du bare kan gå ombord i, helt kvit og frit.

Læs vildere

Jeg har fundet nogle af Nettels og Enríquezs noveller online i tidsskriftet Granta, som jeg opdagede ved et tilfælde. Begge fortattere er oversat fra spansk og udkommet på dansk på forlaget GRIF, men Granta gør det muligt at læse et par af deres noveller på engelsk.

Udgivet den

Hej. Hola. Hello.

Welcome! You have stumbled upon the words of a bilingual human being, woman, only daughter, godmother and citizen, lucky enough to belong to more than one nation on our planet.

La Tinta Rosa is an amalgam of who I am. Tinta means inc in Spanish, and Rosa is the meaning of my Danish last name in Spanish. When combined, the title of my blog conveys the essence of my online reason to be.

I have created this virtual space, because it is the only actual place, I can have simultaneous presence in two worlds at the same time.
And because I have something to say about that experience of being in life – of growing up with one leg in two cultures – that I want to share with those also mesmerized about duality, belonging, paradoxes in life and storytelling.

Ever since I could write, I have written my thoughts down, and kept a diary of the most significant events and people in my life. I have written and argued in Danish, Spanish and English. But I have never before shared my insights with others – even though keeping a diary has been one of the few constants in my life throughout time.

So, I decided it was time to join the World Wide Web, to challenge my writing and explore the power of storytelling beyond the sheets of a notebook. I have no purpose nor result in mind. I see this as a journey of getting wiser. Of re-discovery. An enlightenment project across borders.

As I go along, I do hope to connect with my readers, to be inspired and to inspire conversations between cultures. I wish to voice my experience in the world as a Danish Mexican woman in the 21st century. I aspire to serve as a source to you. Ideally, function as a bridge across oceans, allowing me to share the best of both worlds back and forth, while staying updated and in sync with what is going on, the two the places on earth, I call home. Mexico and Denmark. I will be writing in English, Danish and Spanish depending on the subject at heart and the context.

This is my testimony as a cross-cultural being, born in the summer of 1983, currently based in Copenhagen, and with a heart always pounding for my other half: the Mexicans and the Magic of Mexico. Oaxaca in particular.

I would love to hear from you, so please feel free to leave me a comment – and let your inc flow.